Dokumentation af læringsmål

Dokumentation af læringsmål:

Nr. 1: Den 27 marts skulle der afholdes workshop i Hoa Thuy Tien, hvor Rasmus, Ronnie og Morten arbejder. Vi havde observeret meget både i Hoa Thuy Tien og Hoa Sen, og funderet over hvilke emne, der kunne være interessant og lærerigt at arbejde med.

Vi blev hurtige enige om at emnet skulle være læring gennem leg/spil kom. Børnene hernede leger slet ikke ligeså meget som børnene i en dansk institution gør. Vi ville sætte fokus på læring gennem leg, og således prøve at give lidt inspiration til lærerinderne.
Til vores workshop deltog alle hovedlærerinderne fra Hoa Thuy Tien, samt ledelsen. Hoa Sen var også præsenteret med et par lærerinder, både min og henriks. Der var pyntet fint op og kørt i stilling til det helt store show. Børnene fra forskellige klasser optrådte med dans inden vi skulle på.
Vi startede med at gennemgå en teoridel omkring hvilke fordele motion indebærer - heriblandt teori omkring hvilke stoffer og signaler hjernen sender ud til resten af kroppen når man dyrker motion.
Herefter gik vi ud på legepladsen og gennemførte 4 forskellige lege, hvor alle lærerinderne deltog. Det var fedt og skabte en god stemning. I legene havde vi valgt at sætte fokus på, at børnene kunne lære tal, bogstaver, ord på engelsk. Det var lege, som vi håbede ville give inspiration til lærerinderne, som de efterfølgende kunne benytte til undervisning. På den måde kunne børnene lærer tal, bogstaver, ord og andet samtidig med at de fik rørt sig lidt mere end de normalt ville gøre.

Vores workshop gik fint, og det var en fed oplevelse, og lidt af en udfordring det hele. Det skal dog siges, at det var utroligt svært at holde oplægget idet, at det skulle foregå på engelsk. Lige så snart man havde fuldført en sætning, blev den oversat til vietnamesisk - hvilket godt kunne gøre det hele en lille smule stift i det. Men det var en fed oplevelse.
Efter workshoppen har vi oplevet at lærerinderne har benyttet de redskaber, som vi havde med til legene på workshoppen. De har virkelig prøvet at lege børnene tal, bogstaver og ord på engelsk gennem lege. Det var været fedt at se, og så føler man også, at det ikke har været helt dumt. I min børnehave har de ikke gjort brug af det de lærte den dag, men der var jo også kun 2 lærerinder så det er begrænset hvor mange man kan inspirere. 

Efterfølgende Rasmus og Morten efterspurgt en kunstgræsbane, som børnene kunne udfolde sig på i Hoa Thuy Tien. Deres forslag blev modtaget rigtig godt, og der er nu investeret i kunstgræsbane til børnene, som ligger i gården. Der bliver spillet fodbold, leget, trillet rundt og meget mere på det. Det er så dejligt at se, hvor meget tid der bliver brugt på det, lige så snart børnene er ude af deres klasse.

Til vores workshop Nr. 2 valgte vi (Morten, Rasmus og Lise) at benytte dette kunstgræs, som de havde investeret i, og dermed også holde workshop nr. 2 i Hoa Thuy Tien. Selvom det var meningen at den skulle holdes i Hoa Sen men efter lang tids diskussion lykkedes det os ikke at overtale inspektøren. Heller ikke Hai Ha fra Hoa Thuy Thien kunne trænge igennem med budskabet, også kunne vi ikke gøre mere.

vi ville gerne uddybe vores emne fra første workshop, idet vi nu så mange muligheder i deres nye investering. Vi hev fat i Rasmus og Mortens klasse - her opdelte vi klasserne i drenge og piger. Med drengene lavede vi et fodbold træningspas, hvor det at lave en inderside, drible og sparke på mål var i fokus. Rasmus og Morten spiller meget fodbold i DK, derfor har de en del erfaring med fodbold, så vi ville prøve, at give lidt videre til børnene. Samtidig var det ikke bare leg og sjov., men øvelserne styrker og træner børnenes motorik, samt balance.
Drengen var helt vilde med det, og det gik helt vildt godt.

Til pigerne havde vi lavet et andet program. Her var det gribe og kastefunktionen som vi havde valgt at sætte fokus på. Første leg, var stikbold, som vi ikke har set dem spille hernede endnu. Herefter var det to hold, som skulle dyste med at få en badebold væk fra deres halvdel af banen. Det skulle de ved at kaste mindre bolde på badebolden og skubbe den ned til modstanderholdet.
Pigerne havde det også utrolig sjovt, og det var fedt at se. Lærerinder virkede også som om de hyggede sig med det.
Det var en fed dag og vi fik stor ros af både lærerinder og ledelsen for vores lege med børnene.

Nr. 2: Dette læringsmål har jeg arbejdet med gennem hele praktikperioden. Mit mål var at indgå så meget som muligt i hverdagen på lige fod med de andre lærerinder. Det synes jeg er lykkedes, jeg har de samme arbejdsopgaver som dem og deltager i alle aktiviteter samt praktiske opgaver. Pga. af den sproglige barriere er det dog begrænset hvor meget jeg kan deltage i undervisningen med mindre det er engelsk, kung-fu og dans. Jeg er heller ikke med til at putte børnene da det er en meget autoritær situation, hvor de skal ligge på en helt speciel måde, må ikke sige noget, skal have lukkede øjne osv. Og det kan jeg ikke helt forholde mig til så der bliver jeg bedt om at gå ned og spise frokost i stedet for. Jeg synes det er en mærkelig situation fordi de f.eks. skal have et stykke legetøj henover øjnene hvis de ikke gider lukke dem, eller også sidder der en lærerinde med hånden henover deres øjne indtil de sover. Men ellers deltager jeg i morgengymnastik, morgensamling, spisesituationer, toiletbesøg, rengøring, leg, læring, når pigerne skal have sat hår efter middagslur og almindelig opdragelse i det omfang jeg kan gøre mig forståelig. 

Jeg føler mig som en integreret del i deres hverdag hvor jeg har et ansvar og mødepligt for at det skal kunne fungere, jeg har nemlig to borde jeg sørger for til frokost og de samme rengøringsopgaver bla. At feje og vaske gulve. Jeg føler at jeg har fået meget viden om den vietnamesiske kultur og deres levevis, det gør det også nemmere for mig at forstå deres handlinger og væremåde.

Nr. 3: Dette læringsmål har jeg arbejdet med gennem hele praktikken.  Jeg fandt meget hurtigt ud af at det var et forsømt område som trængte til lidt skærpet opmærksomhed. Allerede første dag lagde jeg mærke til deres afstraffelsesmetoder eller opdragelse som de kalder det. De både slog, nev og skubbede til børnene hvis de havde gjort noget forkert eller ikke hørte efter. Derudover blev de hånet og grint af hvis de ikke præsterede tilfredsstillende i undervisningen. De første par uger var der så mange nye indtryk at det ikke gik mig synderligt meget på men efter noget tid – ca. 3 uger – begyndte det at påvirke mig meget. I starten tænkte jeg at det var nok helt normalt hernede og at det var en del af det jeg havde sagt ja til da jeg tog af sted, men jeg kunne forstå på mine øvrige medstuderende at de ikke oplevede den slags i deres institutioner. Jeg synes til sidst at det var rigtig hårdt at se på og være vidne til for jeg havde en følelse af at jeg var medskyldig fordi jeg ikke greb ind i det men bare så på.  Til sidst påvirkede det mig så meget at jeg ikke ville på arbejde og overvejede at blive overflyttet til en anden institution.

Jeg tror godt de kunne mærke på mig at jeg tit var i dårlig humør men jeg tror slet ikke at de overvejede at det kunne være det der var årsagen til det.  Efter to ’’sygedage’’ hvor jeg fik tænkt over min situation blev jeg enig med mig selvom at jeg blev nødt til at finde et andet sted at gøre praktikken færdig. Jeg fortalte Lars (min danske vejleder) om mine oplevelser og han kontaktede så Hai Ha som er international koordinator for 4 af børnehaverne hernede, inklusiv min. Det resulterede i at mine lærerinder ringede til mig dagen efter og spurgte om de måtte komme hjem og besøge mig. Jeg vidste selvfølgelig godt med det samme hvad det handlede om og blev hurtigt meget nervøs, men jeg kom samtidig frem til at det var bedst at få talt om det.  Så de kom og fik snakket om det hele og jeg fik sagt alt hvad jeg synes var uacceptabelt og forklaret dem hvorfor og hvad jeg ville havde gjort i stedet for. De var enormt søde og meget forstående så det gjorde det hele meget lettere. De kunne godt forstå at det var hårdt for mig når jeg ikke er, vandt til at arbejde med, og behandle børn på den måde. De sagde at de gerne ville lære min måde at håndtere konflikterne på og spurgte om jeg ville vise dem hvordan jeg ville gøre. Det sagde jeg selvfølgelig ja til så vi indgik en aftale om at jeg skulle sige til hver gang de gjorde noget som jeg ikke synes var acceptabelt og derefter forklare dem hvorfor jeg havde den holdning og til sidste vise dem og give dem forslag til hvordan de kunne gøre i stedet for. Aftalen var selvfølgelig gensidig så de kunne også til hver en tid komme til mig og sætte spørgsmålstegn ved mine arbejdsmetoder. Jeg sagde til dem at jeg ikke ville se at de slog børnene mere og det synes de var okay.  Alt i alt kom der en rigtig god snak ud af det og de ville rigtig gerne have at jeg blev i deres klasse så jeg besluttede mig for at give det en chance mere.  Jeg var selvfølgelig meget spændt på at komme på arbejde mandagen efter og se om der var noget der havde ændret sig.

Hold da op en forskel… en af lærerinderne sad nede på gulvet og legede med børnene da jeg kom om morgenen, det havde jeg aldrig set før. Og nu var de også begyndt at smile til børnene og grine sammen med dem og ikke af dem. Der var allerede sket store fremskridt så det var rart at se, og siden da har jeg ikke set dem slå nogen af børnene. Efterfølgende har der været et par små episoder hvor jeg synes de råbte eller skubbede for meget til børnene men så viser jeg dem bare hvordan jeg ville have gjort i stedet for og det tager de til efterretning. Jeg spurgte dem en om vi ikke skulle øve os i kun at have hænderne ved børnenes ansigt hvis det var for at ae dem på kinden, nusse dem i håret, osv. Selvfølgelig med den bagtanke at børnene skulle blive mere trygge ved lærerindernes hænder. Jeg havde nemlig observeret at de dukkede sig og blinkede meget med øjnene ligeså snart lærerinderne ville røre dem i ansigtet hvilket jeg antager, er fordi at de er, vandt til at de slår dem.   De synes det var en god ide og ville gerne prøve at være med til det. De første par uger gik det rigtig godt, men med tiden har de glemt det lidt, de slår ikke børnene men så får de måske et dask i baghovedet eller bruger pegefingeren til at daske dem over næsen eller kinden.  Jeg ville gerne have at de slet ikke havde hænderne oppe ved ansigtet i forbindelse med negative situationer men det er ikke lykkedes for mig for de forstår ikke at de ikke må så længe de ikke slår børnene.  Men jeg er også tilfreds med at de slet ikke slår, skubber eller niver dem mere, det synes jeg er et godt skridt på vejen. Jeg kan dog ikke udelukke at de ikke falder tilbage i det gamle adfærdsmønster når jeg ikke er der mere men nu har jeg i hvert fald gjort hvad jeg kunne for at ændre det også kan jeg ikke gøre mere. Mit projekt med stjernerne lykkede efter lang tid. Efter jeg havde klippet 448 strimler, klistret dem sammen to og to, foldet  56 stjerner,  spraymalet dem,  sat to snore i hver stjerne, printet 56 billeder, lamineret dem og sat navne på alle billederne blev resultatet således: