Kulturen i Hoa Sen


Kulturen i Hoa Sen

I Hoa Sen er der ikke nogen primær gruppe, både rige og fattige kan indskrive deres børn i institutionen. Og der er ikke nogen bemærkelsesværdig kultur, måske er de lidt gammeldags i deres arbejde med børnene i forhold til de øvrige institutioner jeg har set. Det minder mig lidt om ’’den gamle skole’’. Institutionen fejrer de højtider som er de mest normale (de er beskrevet nedenunder) og det gør de typisk på den måde at der er tilberedt en stor fælles frokost for lærerinderne. Institutionen er styret af ledelsen som består af en inspektør og to viceinspektører. Størstedelen af både lærerinder og børn er tilknyttet religionen buddhisme. Dette ses f.eks. ved at der bliver arrangeret ture til Van Mieu templet som er det største buddhistiske tempel i Hanoi. Det er her man kommer i starten af det nye Lunar Year, for at bede om et godt studieår med gode resultater. Derudover har jeg været på en heldagstur med personalet hvor vi besøgte 7 forskellige templer for at bede.

Højtiderne i Vietnam, samt mærkedage og helligdage bliver alle fejret på hver sin måde i børnehaven. International kvindedag fejres den 8. Marts. Her får børnene undervisning omkring kvindedagen i ugen op til den 8. Marts. Den 8. Marts gives der gaver til alle kvinder i Vietnam. Det er meget brugt at børnene får undervisning en uges tid op til en mærkedag så de på den måde bliver gjort bekendt med disse højtider og hvad de har af betydning. Andre vietnamesiske helligdage der har stor betydning er følgende:
·                     Frihedsdag: 30. april og 1. maj. Det var den dato, hvor amerikanerne forlod landet og krigen ophørte, og byerne Saigon og Hanoi blev forenet.
·                     Graduerer fra Børnehaven: Sidst i maj. Denne dag er dagen hvor de ældste børn har eksamen og graduerer fra børnehaven, og skal videre i skole.
·                     Børnenes dag: 1. juni.
·                     Efterårsfestival: Midt i august. Denne festival fejres udelukkende i Asien.
·                     Nyt Skoleår: 1. september
·                     Uafhængighedsdag: 2. sehptember. Det var den dato, hvor den franske besættelse ophørte og franskmændene forlod Saigon.
·                     Vietnamesisk kvindedag: 20. oktober.
·                     Lærernes dag: 20. november. Her giver forældre gaver til lærerne, for at vise, at deres arbejde værdsættes.

Udover disse højtider bliver børnene også gjort opmærksomme på vestlige højtider som f.eks. Jul, Valentines Day, Halloween mm. Dette er med til at gøre børnene opmærksomme på den vestlige kultur. I Hoa Sen går de ikke så meget op i disse mærkedage så det kunne være et muligt projekt for kommende danske studerende da jeg ved at de gør det i de andre institutioner.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar